Camping med natur og masser af aktiviteter – Rejse i Danmark

By | februar 19, 2018

camping

Camping er en af de hyggeligste former for ferie og er meget udbredt i Danmark. Denne ferieform bringer familien tæt sammen mens man oplever nye dele af Danmark og laver alverdens aktiviteter. Derudover er dette også en populær ferieform, da den tit tillader familien selv at vælge, under hvilke omstændigheder man vil bo på sin ferie.

Selvom vi som oftest skriver om rejser til (mere) eksotiske destinationer som Asien, så vil vi i denne artikel kigge nærmere på en campingplads i Danmark.

Hold ferien i Danmark

Gammelbro Camping i Østjylland tæt på Haderslev er det for eksempel muligt at bo på flere forskellige måder og alt efter hvilket udstyr man selv ejer. Her er det både muligt at campere på hvilken måde man nu har lyst til, og derudover er det også muligt at leje en hytte, hvis campinglivet ikke falder i ens smag.

På Gammelbro camping er det også muligt anskaffe sig en sæsonplads, og det er muligt at vælge mellem forårssæson, sommersæson, helårsplads, efterårssæson eller vintersæson. Det er desuden også muligt at anskaffe sig en plads med havkig, da campingpladsen er beliggende ud til vandet. Det er desuden også muligt at lægge til med båd for kun 5-600 kr. i døgnet.

Campingpladsen er desuden også børnevenlig med både påsketilbud og uger med rabat til bedsteforældre og børnebørn. I bestemte ferieweekender tilbyder campingpladsen også specielle rabatter. For eksempel kan man i pinsen få en pakke på tre overnatninger med en plads inkluderet, for to voksne og to børn, med strøm, wifi og adgang til svømmehal for 1245 kr. Det er også muligt at udvide pakken, så den inkluderer Kristi Himmelfartsferien, så pakken i alt varer 6 overnatninger for kun 2490 kr.

Campingpladsen har også rabatter til en uge i højsæsonen, beliggende i sommerferien, med 7 overnatninger, en plads med to voksne og to børn, strøm, wifi og adgang til svømmehal for 2905 kr.

Hvad laver man på en campingplads?

Men en campingferie er ikke komplet uden nærliggende aktiviteter. Campingpladsen har egen legeplads med blandt andet store hoppepuder, boldbane, gynger og vippedyr. I forlængelse af pladsen ligger også en yderst lækker og børnevenlig badestrand. Hvis vejret er for koldt til badning i havet, har pladsen en nærliggende svømmehal. Derudover har pladsen tennisbaner, et kreativt værksted, minigolf med 12 baner, der jo hænger uløseligt sammen med campinglivet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *