Information om Koh Tao, Koh Phangan og Koh Samui

By | september 19, 2017

Overvejer du at rejse til Thailand og besøge de tre velbesøgte øer Tao, Phangan og Samui, så kan du med fordel læse denne korte introduktion til de populære øer i den thailandske golf.

Koh Tao

Tao er den mindste af de tre øer og den, der ligger nordligst i den thailandske golf. Hvis du ankommer til Bangkok og vil tage den billige vej ned til de tre øer, så er Koh Tao således den første ø du møder på din vej, der kan foregå med enten tog eller bus og derefter færge. Turen fra Bangkok til Tao vil tage min. 10 timer.

Så det kræver altså noget transport-tid at komme fra Bangkok til Koh Tao, men så er den længste strækning også overstået, hvis alle tre øer på listen skal besøges.

Tao er lille, har et par hovedbyer, hvor der er masser af restauranter, barer og cafeer. Det er et af verdens billigste steder at tage dykkerbevis, hvilket er en af hovedårsagerne til at øen er så populær. Det er også en flot ø, men den er lille og ses derfor relativt hurtigt.

Koh Phangan

En lille times sejlads syd for Koh Tao finder vi Koh Phangan. Øen er (desværre) mest kendt for at være stedet, hvor man tager til full moon party, men det er altså kun noget, der varer et par dage om måneden – så hvis du ikke er til den slags fester, så kan du bare holde dig fra Haad Rin og tjekke op på datoerne.

Øen er større og har flere byer end Tao. Flere hyggelige natmarkeder, gode vestlige spisesteder og super flot natur. Der er ret roligt på øen, når der ikke er full moon fest, så det er et fint sted for familier at tage på ferie.

Koh Samui

Samui er Thailands andenstørste ø kun overgået af Phuket, så det er sværere at sætte en præcis finger på, hvordan der er på Koh Samui. Der er massevis af små bugter, hvor der ligger hyggelige bungalows og resorts med masser af fred og ro.

Samtidig er der også f.eks. Chaweng Beach, som mest af alt minder om en klassisk ferieby som vi kender fra f.eks. Kreta eller Mallorca – her er vesterlændinge og Burger King i stride strømme. Endda er der et shopping-center med nogle ganske gode butikker.

Så at Samui er stor er ikke en ulempe – det giver blot mulighed for at vælge forskellige typer af ferie.

Du kan få hjælp til at sammensætte din rejse i Thailand hos Unique Travel.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *